
 Bella Center A/S
Center Boulevard 5
DK - 2300 Copenhagen S
Tel. +45 32 52 88 11
| |
Levering / InstallationFysisk installation: For alle forbindelser afsluttes installationen med et standard Ethernet RJ45 stik.
For Bella Centers faste lejere vil dette være en RJ45 stikdåse i væg, hvor én af portene er åbne. Hertil skal bruges et netværkskabel (Ethernet twisted pair) mellem stikdåsen på væggen og computeren, switch eller router.
For udstillere vil der blive trukket RJ45 kabel hen til standen, hvorpå der kan monteres computer, switch eller router.
Computer installation:
Ved forbindelser bag BC Firewall skal udstyret angives til at modtage IP-oplysningerne via DHCP (Automatisk IP-konfiguration).
Der må på intet tidspunkt selv angives statisk IP-adresse på udstyr tilsluttet forbindelsen, da dette kan konflikte med Bella Centers IP-adresser. (Dette er ikke gældende ved tilslutning af NAT-Router).
Hvis man har behov for statisk IP-adresse, til f.eks. netværksprinter kontakt da Bella Centers IT-afdeling for information.
Med en forbindelse uden BC firewall vil du modtage oplysninger om tildelt IP-adresse. Dette skal indtastes manuelt på router eller PC.
Ved tilslutning af flere maskiner på samme internetforbindelse, skal der enten bestilles flere IP-adresser til det antal maskiner, som skal tilsluttes eller der skal tilsluttes en Ethernet NAT-Router. Routeren gør at flere maskiner kan dele samme IP-adresse. En router inkl. konfigurering kan købes af Bella Center
Andre forhold/Teknisk information Vi anbefaler, at man inden tilslutning af computere på Bella Centers forbindelser deaktiverer eventuelle bro-forbindelser på computerne. Det er observeret, at disse bro-forbindelser kan udløse alarmer på Bella Centers udstyr, hvilket lukker for internetforbindelsen.
Hvis der tilsluttes egen switch med spanning-tree protocol funktionalitet (STP), så bedes dette deaktiveret på porten tilsluttet Bella Centers udstyr. Ellers vil Bella Centers udstyr detektere dette og lukke for forbindelsen, og der kan ikke åbnes for forbindelsen igen, før dette er løst.
Hvis I ønsker at opsætte egen NAT-router, så anbefaler Bella Center, at man anvender et subnet i 192.168.x.x området på LAN-siden. Dette skulle ikke konflikte med de subnets, Bella Center anvender.
Bemærk at spanning tree pakker(bpdu), netværk loops eller tilsvarende trafik ikke accepteres af BC udstyr, dette primært for at beskytte Bella Center netværket mod trafik der kan ødelægge et netværk. Hvis trafik opfanges på ens netværks port/kabel, så vil ens port automatisk blive lukket i ca 10min, hvorefter porten automatisk bliver åbnet igen. Porten lukkes igen i 10 min , hvis der stadigvæk er trafik som ikke er tilladt.
|